Weingut Jakob Jung “Classic” Riesling 2019
Vinen er god til:
Land: | Tyskland |
Region: | Rheingau |
Dure: | Riesling |
Årgang: | 2019 |
Producent: | Weingut Jakob Jung |
Serverings temperatur: | 10 – 12 grader |
Vol: | 12 % |
Bemærk: | Indeholder sulfitter |
Rheingau er et af de mest kendte og respekterede af de 13 tyske vindistrikter( Anbaugebiete), der rummer en flere hundrede år gammel vindrykning og tradition.
Området er kendt som Rieslingsdruens fødested, da der i gamle skrifter, nævnes at Benediktinermunkene på Schloss Johannisberg var først med dyrkningen af Riesling druen. Og Riesling-Spätlese blev også til her ved et tilfælde.
Rheingau er beliggende ved floden Rhinen, der hvor floden pludselig ændre flow fra øst til vest, lige vest for Frankfurt. Landskabet er bakket og blot afbrudt af gamle historiske slotte, klostre og maleriske byer fra en svunden tid. Vinmarkene er her beskyttet af Taunus-bjergene og plantet på sydvendte skråninger mod Rhinen, så solens stråler giver de optimale forhold for druerne. Jordbund er tung og på steder vældig mineralsk, med masser af skiffer, grus, sandsten, ler og
Taunus-kvartsit. Og klimaet er lunt, med milde vintre og varme somre. Hvilket gør Rheingau til et ideelt område når det kommer til vindyrkning og især druerne Riesling og Pinot Noir – kaldet Spätburgunder i disse egne.
Størstedelen af vinmarkerne i Rheingau er tilplantet med Riesling, en fin andel med Pinot Noir(Spätburgunder) og resten fordeles mellem andre tyske druer såsom Grauburgunder(Pinot Gris) og Müller-Thurgau.
Men da Rheingau er hjemstavnen for Rieslingdruen, dyrkes her, hovedsageligt hvidvin på Riesling og den fremstilles i alle varianter, fra den tørre Kabinett eller trocken til Spätlese, de helt søde ædelrådsvine og Beerenauslese.
Og det er netop også de tyske hvidvine på Reislingdruen at Rheingau er særligt berømt for. De bedste Riesling vine, fra Rheingau, siges at komme fra og omkring byerne Johannisberg, Geisenheim, Winkel, Lorch, Hattenheim, Hochheim og Rüdesheim. Johannisberg er med sin 1150 år lange historie og tradition indenfor vindyrkning, med al sandsynlighed en af de ældste, hvis ikke den ældste, i denne kategori.
Johannisberg er en lille tysk landsby, som hører til byen Geisenheim i Rheingau. Vinmarkerne er her placeret omkring byen og slottet (Schloss) Johannisberg fra 1700tallet. Vindyrkningen og vinmarkene går dog knap 1000 år længere tilbage i tiden, hvor den første dokumenterede omtale af Johannisberg-vinmarkene blev sat i forbindelse med Kejser Ludwig.
Det fortælles dog også, at Karl den Store, (også) i 800-tallet var den første til at plante vin her, da kejseren havde øje for, hvor godt et vinområde Rheingau er.
De tidlige vingårde dyrkede dog nødvendigvis ikke eller kun Riesling druen, selvom den med største sandsynlighed stammer fra Rheingau, da flere dokumenter har peget på, at Benediktinermunkene på Schloss Johannisberg var først med dyrkningen. Slottet, Scloss Johannisberg, blev bygget i 1716 og betragtes som den første vingård i verden, der dyrkede Riesling-druen.
I slutningen af 1700tallet blev den første Spätlese-Riesling, skabt her ved et tilfælde, som en ny vinstil på Schloss Johannisberg. Historien fortæller, at tilladelsen til den officielle start af druehøsten var forsinket og munkene kunne blot se til at Rieslingdruerne blive angrebet af råd, grundet Rhinens berigelse af
luftfugtighed. Munkene var dog ej klar over, at det var botrytis svampen eller ædelråd, som var på spil og angreb druerne, og da tilladelsen til høst ankom, var druerne på vinstokke allerede modne. Modigt høstede munkene alligevel druerne og “Spätlese” blev født. Siden da er det blevet betragtet
som frontfiguren for Schloss Johannisberg. Nær Schloss Johannisberg ligger den lille historiske by Hattenheim, som har en af de smukkeste
vinsmagningsboder, ved Rhinens bred og en lang historie og tradition når det kommer til vindyrkning.
Vinboden ved Rhinens bred er nævnt allerede i år 954, men en nærhed til vinklosteret Eberbach og et vindyrkningsdokument fra 1442, dokumentere den lange traditionsbundne historie indenfor vindyrkning.
Få kilometer mod Frankfurt i øst, ligger det lille vinavlersamfund Erbach, hvis navn stammer fra det nærliggende Eberbach-kloster og vandløbet af samme navn, som her munder ud i Rhinen.
Byen Eberbach og vinene herfra blev først kendt med Eberbach-klosterets vinene, hvis navn står for et betydeligt kapitel af Rheingaus vinkultur og allerede i det 18. århundrede, var kendt uden for Rheingaus grænser.
Her er de tyske hvidvine på Riesling-druen blevet områdets mest berømte og storslået.
Houlbergs Vinblog
89-90 Point.
Duftmæssigt er det en fyldig og kraftig Riesling, hvor frugten er en kombo af både eksotisk frugt, abrikos, tørret abrikos, saft fra ananas, æblemost, grillede citroner og lemon. Den er måske knap så svulstig og fed som 2018, der jo også var et meget varmt år, men det er bestemt en Riesling med kraftig, krydret syre og dybde.
I munden er vinen meget let perlende på tungen … bare svagt, men har en frugt smag, selvom den – som duften – klart er fyldig, krydret og næsten olieret. Der er godt med lemon, syltede salte citroner, lidt bitter grape, mineraler og samtidig lidt sødme. Det hænger sgu fint sammen og det er en vin, som midt i det fyldige også vinder ind på en og bare er rigtig smagfuld og småtyk. Et godt eksempel på, at Riesling fra Rheingau ikke behøver at koste mange penge.
Tyskland er et legendarisk Riesling land! Og den her vin fra Weingut Jakop Jung er ingen undtagelse! Den nye mand ved roret er Alexander Johannes Jung og siden 2007 har han varetaget det gammel familiehus der siden 1799 har leveret fantastiske vine. Vinen er Riesling hele vejen igennem og har masser af klassisk Riesling, melon, citrus og kvæde, præcis som det skal være. Vinen lageres 8 meter under jordens overflade i en 250 år gammel kælder, der aldrig kommer over 11 grader, helt perfekt for Riesling!
Det her er klassisk Riesling som jeg ved du kender og elsker!
På lager
- Levering 2-3 hverdage
- Fragt kun 39 kr. Fri fragt 599 kr
- 30 dages gratis retur
- Kundeservice 42 15 05 49
- 100% Dansk webshop
- Sikker betaling
- MitID aldersverificering
En super super fin service 👌
Jeg glæder mig til at smage min vin
God oplevelse og har givet den videre
Bestilte fredag, lynhurtig levering. Fin hjemmeside. Glæder mig til at åbne første flaske.
Dejlige vine. Fantastisk service samt hurtig levering. Kan helt klart anbefale Bau's VinButik jeg kommer ihvertfald igen.
Stor ros herfra.
Kan 100% anbefales. Høj kvalitet og god service.
Ekstra godt tilbud og hurtig levering
Super vejledning, gode vine og priser.
Og fed ekspertise.
Nem hjemmeside og hurtig levering.
Bestiller helt sikkert igen 👍
Fantastiske vine, til fornuftige priser og en sælger med passion for vine.
De lækreste vine og den bedste personlige service!