Dignitat Cave Brut

Vinen er god til:

Fisk – Skaldyr – Brunch – Aperitif
Fakta
Land:  Spanien
Region: Catalonien
Dure: N/A
Årgang: N/A
Producent: Dignitat
Serverings temperatur: 10 – 12 Garder
Vol: 11,5 %
Bemærk: Indeholder sulfitter
Område

Catalonien er en smuk og fascinerende spansk provins og vinregion, med en lang og fornem vin-tradition og historie, bag sig.
Spanien er, som Frankrig, et af de ældre vinlande og spor fra tidlig vindyrkning kan spores tilbage til nogle af vore tidlige forfædre.


Det fortælles at det var Fønikerne, som indførte vinavlen i Spanien, efter at de for mere end 3.000 år siden, gik i land i havnebyen, der i dag kaldes Cádiz, i Andalusien.
De plantede vinstokke og begyndte at dyrke vin, flere steder i Spanien, fra syd til nord. Senere overtog romerne, der også plantede vinmarker, hvor end de kom og sejrede og i den Mauriske periode fra 711-1492 blev der også skabt vin.


Vindyrkningen tog dog først rigtig om sig, med klostrene og den katolske kirkes munke, der som i Frankrig skabte vin og nedskrev deres erfaringer.

Op igennem det 17. og 18. århundrede blev Sherry, Madeira og vine fra Rioja, Spaniens populære vine og i slutningen af det 19. århundrede kom den mousserende vin Cava også til verden.


I begyndelsen blev den spansk fødte mousserene vin kendt under navne som ”champán” eller xampany”, men da vinen, trods traditioner forbundet med fremstilling, var anderledes end Champagnen fra Frankrig, fik vinen med tiden navnet Cava, der på catalansk betyder “hule” eller
“kælder” og hentyder til at vinene på den tid blev fremstillet i disse.

Catalonien er beliggende i det nordøstligste hjørne af Spanien, hvor den strækker sig fra Banyuls Sur Mer og Cerbère ved grænsen til Frankrig i nord, og knap 600km syd, langs Middelhavs kysten. Og nogle af Spaniens mest eftertragtede vine, har deres oprindelse her.

Regionen fik egen DO-betegnelse i 1999 og var Spaniens første region-dækkende betegnelse, som sammensluttede de spredte vinmarker og hele 11 underregioner: Costers del Segre, Emporda, Cava, Penedés, Pla de Bages, Alella, Conca de Barbera, Tarragona, Montsant, and Terra Alta DO og
Priorat DOCa.
Her fremstilles både sprøde, friske og tørre hvidvine, fyldige og frugtige rødvine og i særdeleshed den spansk fødte mousserende vin Cava.

Cava er spaniens og hele Den Iberiske Halvøs svar på en mousserende vin, som skabes med inspiration fra den legendariske franske Champagne.
Cava er en mousserende vin med DO (Denominación de Origen) klassificering fra Spanien, som fremstilles efter Méthode de traditionelle, hvor 2. gæring naturligt sker i flasken, der har sin oprindelse i Champagne-distriktet i det nordlige Frankrig.

Cava må fremstilles i 8 regioner i Spanien; Penedès, Aragon, Navarra, Rioja, Pais Vasco, Valencia, Extremadura og Castilla-Léon, som hver og én har specifikke afgrænsede områder, der lever op til Cava DO klassifikationen, der efter EU’s lovgivning trådte i kraft i 1986.

95% af Cava fremstilles dog i Penedès området i Catalonien, hvor de må fremstilles på druesorterne; Macabeo, Parellada, Xarello, Chardonnay og Pinot Noir – Efter traditionen er Cava oftest blot skabt på de tre første.
Penedès ligger vest for storbyen Barcelona, draperet af bjergene der løfter sig fra middelhavet og betegnes som den største og mest betydningsfulde vinproducerende region i Catalonien.

Og i dag er Penedès kendt som hjemsted for nogle af de mest avantgarde vinproducenter i Spanien.
Den spanske version af mousserende vin kom til verden, lige før vinlusen, der udryddede størstedelen af Europas vinmarker i det sene 1800-tallet.

I 1872 skabte Josep Raventós den første mousserende vin i landsbyen Sant Sadurni d’Anoia i Penedès i Catalonien, efter inspiration fra Champagne-distriktet i Frankrig og flere årtiers forsøg, på at fremstille en vin efter disse historiske traditioner. I 1886 grundlagde Raventós, et af de første vinhuse, der producerede mousserende vine og champán” eller ”xampany”, der siden blev til Cava, var født.


Efter vinlusens hærgen af de Europæiske vinmarker i det sene 1800-tallet, blev der ved genplantningen af vinstokke, plantet flere grønne/hvide druesorter i Penedés, i stedet for blå, som før havde domineret i vinregionen. Udelukkende med det for øje, at gøre Penedès regionen til en af
de førende indenfor mousserende vin.
Findes de blå druesorter, bliver de ofte anvendt i produktionen af vine til privat forbrug – eller som i Champagne, indgår de på lige fod med de hvide/grønne druesorter i de famøse og elegante Cavaer/ Mousserende vine.

Oprindeligt måtte alle mousserende vine fra Spanien kaldes Cava, men efter Spaniens indtrædelse i EU, blev navnet Cava en beskyttet betegnelse, der skulle stamme fra et afgrænset DO-betegnet område.

I dag er det kun mousserende vine fra Catalonien og blot 160 byer, der må benytte navnet Cava. Den originale Cava fremstilles stadig efter Méthode de traditionelle, hvor 2. gæring sker naturligt i flasken, som den gør i Champagne.

Og landsbyen Sant Sadurni d’Anoia i Penedès, hvor den spanske mousserende vin har sin oprindelse, er stadig hjertet af produktionen af Cava.

Anmeldser

★★★★★ Vinavisen

En dejlig boblevin med duft af modne grønne druer og en blødt skummende mousse. Smagen er fyldig og frisk med god frugt og noter af lime som prikken over i’et. Vinen er sagen som apéritif, men kan med sin gode fylde også bruges som ledsager til en skaldyrsret.

En frugtig og saftspændt Cava, der er i perfekt balance mellem en stor, moden blødhed med en lille druesødme og en friskhed, der efterlader et tørt helhedsindtryk. Cavaen har en blød og cremet mousse og en lang sprød eftersmag. Uundværlig når lejligheden byder sig til lidt uhøjtidelig højtidelighed. Skøn, tør og ultraren cava med flot frugt og elegant mousse. Til brunch, til receptioner, til hvad som helst. Drik den godt afkølet som aperitif eller til lyse og lette skaldyrs- og fiskeretter. Så skal det hele være lidt festligt, så er her en skøn Cava som nok skal imponere alle som elsker bobler!

kr. 119,95

På lager